Team Giv Håb kom flot Danmark rundt
15. august 2014

Så er turen Danmark rundt vel ovre for de knap 60 seje ryttere, der fra 4. til 10. august cyklede i alt 1.100 km til fordel for børn og unge i sorg.

Det var en flok trætte, men glade og stolte ryttere, der kom i mål søndag eftermiddag på Frederiksberg, hvor de var med i opløbstrækningen med Post Danmark Rundt.

Og der er grund til at være stolt. Sidste år indsamlede Team Giv Håb mere end 100.000 kr. De forventer, at beløbet i år er helt oppe på det tredobbelte. Og det er penge, der går ubeskåret til børn og unge, som søger hjælp i Børn, Unge & Sorg, når deres forældre eller søskende rammes af alvorlig sygdom eller dør.

Der vil komme billeder op fra turen her på siden. Indtil da kan du fx læse mere på Team Giv Håbs Facebookside og herunder se et indslag om turen, som TV2 Fyn bragte den 4. august:

tv2fyndump

 

Team Giv Håb 2015
Der er allerede nu åbnet for tilmelding til næste års tur, hvis nogen skulle have fået blod på tanden.

Læs mere på Team Giv Håbs hjemmeside.