Særarrangement i Brorsons Kirke 16. december
11. december 2012
Ser-paa-billeder-total

I anledning af vores aktuelle Giv Håb-udstilling ”Illuminations” i Brorsons Kirke på Nørrebro inviterer vi på søndag til en times særarrangment fra 14-15. Her kan man blandt andet møde medskaberen af udstillingen fotograf Søren Solkær Starbird, præst Per Ramsdal og Søren Balsby, som er frivillig i Børn, Unge & Sorg.

Det foregår på søndag d. 16. december kl. 14-15 i Brorsons Kirke på Rantzausgade 49, 2200 København N.

Til arrangementet vil Søren Solkær Starbird fortælle om sit kunstneriske arbejde med værket, Per Ramsdal vil tale om julen som en særlig tid, hvor håb og sorg går hånd i hånd og Søren Balsby vil fortælle sin personlige historie om tabet af sin far som 21-årig. Til sidst vil der være tid til spørgsmål fra publikum.

Udstillingen har på søndag åbent fra kl. 11-14, så der er rig mulighed for at fordybe sig i indtrykkene fra værket, inden eventet løber af stablen.

Alle er velkomne, så tag endelig venner og familie under armen. Tilmelding behøves ikke.

Du kan læse mere om udstillingen her.
Du kan også se TV2 Lorrys indslag om udstillingen her.

 

Se en lille smagsprøve på værket i videoen herunder: