Rosa Bundsgaard

Rosa er 14 år. Hun deltog i Giv Håbs novellekonkurrence i efteråret 2013, hvor hun var én af de otte unge mennesker, hvis novelle blev udvalgt af forfatterne bag ”Du er ikke alene. Hendes novelle, ”Tågen letter”, udgives 18. september 2014 som e-bog i en novellesamling sammen med de syv andre noveller.

”Jeg har ikke selv prøvet at miste et nært familiemedlem, men når jeg hører om folk, der mister, bliver jeg ked af det. Jeg spiller selv tværfløjte, og derfor fylder det også en del i min historie. Det har jeg valgt, fordi musikken betyder meget for mig, og så ved jeg noget om det.

Musik er fyldt med følelser. Som på mange forskellige måder påvirker én. Det er et helt specielt univers, som er meget let at blive revet med af. Det er fedt det der med at skabe noget og endnu federe at skabe noget sammen med andre. Musik kan være mange ting. Man kan spille glad musik, trist musik og håbefuldt musik. Derfor synes jeg også, det var oplagt. Jeg valgte titlen ”Tågen letter”, fordi jeg selv var i gang med at spille det stykke, og jeg synes, at det passede meget godt til emnet.

Jeg går i 8. klasse. I min fritid spiller jeg tværfløjte i ‘Odense Skole- og Ungdomsorkester’ og er sammen med mine venner og familie. Jeg kan godt lide at skrive og tegne. – Og så elsker jeg lakrids!”

Rosa har skrevet novellen ”Tågen letter”, som du kan læse et uddrag af herunder.

Jeg åbner skuffen langsomt. Jeg ved godt, hvad der er i den. Mit hjerte dunker hårdt i brystet. Jeg vil gerne se den igen. Bare en sidste gang. Jeg ved godt, at det vil vække noget i mig, som jeg ikke har brug for lige nu. Men jeg vil gerne se den. Se mig selv i den. Føle dens kolde metal mod min hud. Jeg ved, jeg ikke vil turde mere end det. Det er også nok. Så kan jeg forhåbentlig få fred. Jeg har drømt om den hver nat siden den dag. Har forestillet mig, hvordan jeg stod på en scene. Publikum med tårer i øjnene, der svajer frem og tilbage. Mig der spiller den sidste tone på min tværfløjte. Flot og fyldig klang. Folk der klapper og pifter. Og så ser jeg hende. Nede mellem de andre. Mor. Hun sidder med sine klare øjne, der stirrer. Intet udtryk. En statue med blod i håret … Og så er det, jeg vågner.

Med sved på panden sætter jeg mig op. Og så kan jeg ikke sove mere. For det meste er klokken syv minutter i fire. Så mine render under øjnene bliver mørkere og mørkere. Det hjælper heller ikke at jeg vender og drejer mig om aftenen. Jeg kan aldrig falde i søvn. Mørket er så uhyggeligt. Det lægger sig som et tæppe rundt om mig. Det trækker mig med ind i helvede. Sårer mig og efterlader mig alene …

Du kan læse hele novellen i novellesamlingen ”Du er ikke alene 2”, som kan købes som e-bog på www.saxo.com fra 18.9.14 (PRIS: 29,95 kr.)

Rosa bundsgaard

MENER DU OGSÅ, AT BØRN OG UNGE I SORG HAR RET TIL ET GODT LIV - SÅ STØT OS

Når du oplyser dit telefonnummer, giver du samtykke til, at Børn, Unge & Sorg må ringe dig op. Vi ringer for at bede dig støtte os via Betalingsservice. Hvis du støtter vores arbejde med et fast månedligt beløb, hjælper du os med at sikre børn og unge i sorg et godt liv på trods af, at det værst tænkelige er sket.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi inviterer løbende til arrangementer og informerer om, hvordan Giv Håb på et hav af måder gør en forskel for børn og unge i sorg. Nyhedsbrevet sendes ca. en gang om måneden. Du kan til enhver tid framelde dig det igen.

Fortroligheds- og sikkerhedspolitik
Beskyttelsen af dit privatliv er meget vigtig for os. De oplysninger, du giver os, bliver behandlet strengt fortroligt og i overenstemmelse med gældende lovgivning. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet via et simpelt link i mailen og ved henvendelse på info@bornungesorg.dk få dine kontaktoplysninger slettet fra vores database. Vi sender dig nyhedsbrevet ca. en gang om måneden.