Louise Ladegaard

Louise er 15 år. Hun deltog i Giv Håbs novellekonkurrence i efteråret 2013, hvor hun var én af de otte unge mennesker, hvis novelle blev udvalgt af forfatterne bag ”Du er ikke alene. Hendes novelle ”Det kunne være dig” udkommer 18. september 2014 som e-bog i en novellesamling sammen med de syv andre vinder-noveller.

”Jeg går i 1.g., og derudover går meget af min fritid går med at skrive, både romaner, noveller og digte. Jeg går på Forfatterskolen i Viborg og har desuden deltaget i mange skrivekurser og skrivekonkurrencer. Jeg skrev novellen, fordi jeg syntes, det var et interessant og vigtigt emne at tage op. Mange børn og unge oplever den sorg at miste et nært familiemedlem. Det var interessant og tankevækkende at forsøge at sætte sig ind i den svære situation, det er at miste et nært familiemedlem som f.eks. en forælder, en søster eller bror. Også fordi det ikke er noget, jeg selv har oplevet. Bag novellen lå også mange tanker om, hvor svært det kan være at fortælle andre om den sorg, man føler, og om det faktum, at det at miste ikke kun er noget, der sker for naboen, men kan ske for enhver. Min inspirationskilde til novellen var blandt andet bogen “En flænge i himlen” af John Green, der handler om en ung pige, der er uhelbredeligt syg af kræft.”

Louise har skrevet novellen ”Det kunne være dig”, som du kan læse et uddrag af herunder:

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive en del af en kræfthistorie. Disse historier der altid fandt sted i andre byer og i andre familier, i andre vennekredse og i fiktionens verden. Denne gang havde det været mig, der var blevet ramt. Havde været en biperson i en kræfthistorie med min mor som hovedperson. Min mor som ligger ubevægelig under gravstenen foran mig. Under himlen. I himlen. Et sted, hvor jeg ikke kan nå hende, selv om jeg er 1,90 høj og stadig vokser. Højere end de fleste andre, men alligevel vil jeg aldrig kunne nå hende. Mens jeg lever. Mens jeg stadig står her og trækker vejret med min lette skoletaske på ryggen og mine nye Converse-sko, der er blevet fuldstændig mudret til af gåturen herhen.

 

Du kan læse hele novellen i novellesamlingen ”Du er ikke alene 2”, som kan købes som e-bog på www.saxo.com fra 18.9.14 (PRIS: 29,95 kr.)

Louise Ladegaard

MENER DU OGSÅ, AT BØRN OG UNGE I SORG HAR RET TIL ET GODT LIV - SÅ STØT OS

Når du oplyser dit telefonnummer, giver du samtykke til, at Børn, Unge & Sorg må ringe dig op. Vi ringer for at bede dig støtte os via Betalingsservice. Hvis du støtter vores arbejde med et fast månedligt beløb, hjælper du os med at sikre børn og unge i sorg et godt liv på trods af, at det værst tænkelige er sket.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi inviterer løbende til arrangementer og informerer om, hvordan Giv Håb på et hav af måder gør en forskel for børn og unge i sorg. Nyhedsbrevet sendes ca. en gang om måneden. Du kan til enhver tid framelde dig det igen.

Fortroligheds- og sikkerhedspolitik
Beskyttelsen af dit privatliv er meget vigtig for os. De oplysninger, du giver os, bliver behandlet strengt fortroligt og i overenstemmelse med gældende lovgivning. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet via et simpelt link i mailen og ved henvendelse på info@bornungesorg.dk få dine kontaktoplysninger slettet fra vores database. Vi sender dig nyhedsbrevet ca. en gang om måneden.