Life Live! En teateroplevelse for livet – og om livet
2. oktober 2012
IMG_7890

Giv Håb kan nu i samarbejde med egnsteatrene Cantabile 2 og Carte Blanche præsentere andet værk i rækken af de i alt otte Giv Håb-værker; forestillingen Life Live!

Life Live! er ikke bare en fuldstændig unik oplevelse om livet, men også for livet.

Udfordring, intimitet og ny erkendelse
Dygtige kunstnere mestrer det abstrakte og emotionelle og kan hjælpe mennesker til at erkende og lære nye ting om sig selv og tilværelsen. Som et led i at sætte fokus på Børn, Unge & Sorgs arbejde med børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i den nære familie, vil Giv Håb benytte netop kunsten og kunstnerne til at inspirere, motivere, udfordre, provokere, røre over temaet ’håb og sorg’.

Og dét er præcis, hvad Life Live! formår:

Publikum som medskabere af handlingen
Life Live! er et live-spil, som går helt tæt på publikum. 15 børn, 15 voksne og seks skuespillere møder hinanden i en fælles, fordybet undersøgelse af vores eksistens. Skellet mellem barn og voksen opløses, og der åbnes i stedet for mødet menneske til menneske, hvor man lærer af og om hinanden og får mulighed for at undres over sig selv og hinanden.

I løbet af stykket stilles børn og voksne over for opgaver og eksistentielle spørgsmål, som man sammen eller hver for sig skal forholde sig til og undersøge. Alle deltager aktivt, og ethvert valg og svar får betydning for forestillingens forløb.

I en ‘human specific performance’-forestilling som Life Live! er grundstenen sandfærdighed. Det betyder blandt andet, at skuespillerne ikke spiller nogen roller – de er sig selv og bruger sig selv og deres personlige liv og historier i mødet med hvert enkelt publikum.

Instruktørerne bag stykket er Sara Topsøe-Jensen og Nullo Facchini.

Spilletider:

24.-28. oktober i Vordingborg:
Cantabile 2, Svend Heinild Centret sal 1, Præstegårdsvej 18, 4760 Vordingborg.
Hverdage kl. 10.00 og 11.30
Lør./søn. kl. 14.00 og 15.30
Køb billet

31. oktober – 4. november på Carte Blanche i Viborg:
Hverdage kl. 10.00 og 11.30
Lør./søn. kl. 14.00 og 15.30
Køb billet

7. – 11. november på Kulturværftet i Helsingør:
Hverdage kl. 10.00 og 11.30
Lør/søn kl. 14.00 og 15.30
Køb billet

20.-24. november på Teater Nordkraft i Aalborg:
Tirs., tors., fre. kl. 10.00 og 11.30
Ons. kl. 15.30 og 17.30
Lør. kl. 14.00 og 15.30
Køb billet

28. november – 2. december på Asterions Hus i København:
Hverdage kl. 10.00 og 11.30
Lør./søn. kl. 14.00 og 16.00
Køb billet