Lærke fortalte om sin novelle i Lounge
26. september 2014

Fredag d. 26. september var Lærke Juul Hansen inviteret i Lounge for at fortælle om sin deltagelse i Giv Håbs novellekonkurrence.

Lærke er en af de otte teenagere, som vandt novellekonkurrencen. Hendes novelle “Du og jeg, far” er derfor netop blevet udgivet i novellesamlingen “Du er ikke alene 2” sammen med de syv andre vindernoveller.

Sammen med sig i studiet havde hun Børn, Unge & Sorgs direktør Preben Engelbrekt.

I indslaget herunder kan du høre Lærke fortælle om, hvordan hun har fået det bedre ved at skrive om sin fars død. Ligesom mange andre børn og unge er Lærke også stødt på tavshed i sin omgangskreds. Mange er nok bange for at komme til at sige eller gøre noget forkert. Men, som hun understreger; hellere risikere at sige noget forkert, end slet ikke at sige noget; “Vis, du er der!”

Se indslaget på TV2 Lorry d. 26. september 2014 (ca. 10 min. inde i programmet):

Lærke i lounge i forbindelse med du er ikke alene to

Lærke er også blevet interviewet til Billed Bladet – du kan læse hendes historie i det netop udkomne blad (9.10.14)