“Fra Bagsædet” – fire små dokumentarfilm
3. september 2012

”Fra Bagsædet” er det første værk ud af de i alt otte, der lanceres i Giv Håbs toårige periode.

“Fra Bagsædet” består af fire små dokumentarfilm, hvor otte voksne mennesker fortæller om at miste en far eller mor som ung. De medvirkende i filmene er Nicolai Wammen, Peter Gantzler, Karen Busck, Christina Chanée, Rushy Rashid og Rasmus Tantholdt. Derudover medvirker instruktør Theis Mølstrøm Christensen selv i én af filmene, sammen med Sara Elben Hertig, som er én af Børn, Unge & Sorgs frivillige. Instruktør Theis Mølstrøm Christensen mistede selv sin far i 2008 og fik støtte i Børn, Unge & Sorg efterfølgende.

Filmene har premiere ved lanceringen af Giv Håb den 6. september. I løbet af de næste fire uger viser vi hver uge en ny “Fra Bagsædet”-film her på siden og på Facebook. Den første i rækken er med Karen Busck og Rasmus Tantholdt, som du kan se herunder.

I løbet af de næste par måneder vil filmene blive vist ved arrangementer rundt omkring i landet, hvor de medvirkende holder oplæg. Første arrangement bliver i forbindelse med en foredragsrække kaldet Unfair, som Børn, Unge & Sorg står for på en række gymnasier. 7. september besøger vi det første gymnasium i rækken; Frederikssund Gymnasium. Her vil Karen Busck desuden optræde med egne sange, der blandt andet berører tabet af hendes mor.

Ude & Hjemme vil i august til oktober tage emnet sygdom og død op på forskellig vis i bladet og på deres hjemmeside, hvor de også viser filmene.

“Fra Bagsædet” med Karen Busck og Rasmus Tantholdt:

“Fra Bagsædet” med Nicolai Wammen og Peter Gantzler:

“Fra Bagsædet” med Christina Chanée og Rushy Rashid:

“Fra Bagsædet” med Theis Mølstrøm Christensen og Sara Hertig: