Få et smugkig på weekendens arrangement
13. juni 2013
GivHåb_Spejlbilleder_poster

Se med i Aftenshowet i aften

Så er det i morgen, at vores 5. event Spejlbilleder har premiere.

I den forbindelse er to af kunstnerne fra forestillingen inviteret i Aftenshowet i aften, hvor vi også får en lille forsmag på weekendens forestilling.

De inviterede kunstnere fra Spejlbilleder er DJ Katrine Ring og skuespiller Lotte Andersen. De vil bl.a. fortælle om Giv Håb, og hvordan de som kunstnere kan være med til at sætte fokus på svære temaer, som fx ‘håb og sorg’.

Se med i aften kl. 19-20.

Lounge og ‘Fredagsbaren’ på P4 i morgen

I morgen (fredag d. 14.6.13) sætter TV2 Lorrys ‘Lounge’ også fokus på weekendens arrangement og baggrunden for både forestillingen og Giv Håb; nemlig at det er stærkt tabuiseret at tale om døden og dødsfald i familien. I programmet kan du møde Børn, Unge & Sorgs direktør Preben Engelbrekt og Pernille Storm, som er frivillig i Børn, Unge & Sorg.

Derudover kan du også i morgen, fredag, høre operasanger Jens-Christian Wandt og skuespiller Lotte Andersen fortælle om både Spejlbilleder og Giv Håb i P4′s program Fredagsbaren.

 

Læs mere om Spejlbilleder